showet

Lars Hjortshøj - My Danish Collection

For første gang kaster komikeren og skuespilleren Lars Hjortshøj sig frygtløst ud i en lang række af sine komiske roller foran et live publikum. Det sker når han i foråret 2013, er klar med sit nye comedy show "My Danish Collection".
Lars Hjortshøj har for længst spillet sig op i stand-up'ens superliga med sit uomtvistelige talent for levering af pointer med et varmesøgende glimt i øjenkrogen og en snigskyttes præcision. Men han har ligeså høj grad gjort sig bemærket i forklædning, i utallige skæve roller, der portrætterer danskerne på godt og ondt.

"I virkelighed er jeg aldrig vokset fra at klæde mig ud og "My Danish Collection" er min samling af danskere, som jeg ser dem netop nu", siger Lars Hjortshøj.

Persongalleriet vil tælle både nye og kendte figurer, f.eks. Pole-danseren Bitten, protestsangeren Tue og entertaineren John-John Gibbon. Og hvem ved, om Robert Dølhus også får sneget sig ind?


NYHEDER



Robert Dølhus er tilbage!

Her har I ham tilbage - Robert Dølhus indtager Lars Hjortshøj showet ’My Danish Collection’

Når komikeren og skuespilleren Lars Hjortshøj drager på tour med sit nye comedy show ”My Danish Collection”, bliver det med besøg fra savnet gæstestjerne, nemlig den altid utilpassede Robert Dølhus.
Den patglade Robert som de fleste husker fra TV 2 sitcommen ’Langt Fra Las Vegas’ har igennem en årrække været under et massiv pres fra de danske Lars Hjortshøj fans, og nu er den energiske Robert figur stærkt tilbage for at vise sig frem, blandt andet med et stand up talent som han mener er langt større end Lars Hjortshøj’s.

Det er lykkedes avisen BT, at finde Robert i onsdags i et poledance studio i Københavns Nordvest kvarter, hvor han påstod at han var ved at researche til nyt show, og efter mægling mellem BT, Lars Hjortshøj og Robert lykkedes de at nå til enighed om gæsteoptræden i ’My Danish Collection’.

Hvordan det foregik, kan læses i interviewet her:

I showet får publikum chancen for at møde både nye og kendte figurer, udover Robert Dølhus´s comeback, er der f.eks. også Bitten, Claus Elming fan og poledancer, protestsangeren Tue, maskeartisten Cliff og ikke mindst entertaineren John-John Gibbon.

- Det er et one-man show med utroligt mange medvirkende, udtaler Lars Hjortshøj og tilføjer: ”My Danish Collection” er min samling af danskere. På godt og ondt. Men mest for sjov! Robert Dølhus er én af mine allermest populære figurer gennem tiderne og derfor glæder jeg mig til at præsentere den unge mand med den meget lille situationsfornemmelse.’

My Danish Collection får premiere på Bremen Teatret den 7. marts og turnerer derefter hele landet rundt i marts, april maj 2013.

- Se hele tourlisten og køb billetterne her:

Video